Den Klassiske Juniorkonkurrence er en konkurrence for unge musikere mellem 8 og 16 år. Konkurrencen omfatter alle klassiske instrumenter.

Bemærk! Man må ikke være fyldt 17 år på konkurrencedagen!

Konkurrencen foregår over to weekender. I den første weekend, lørdag den 4. oktober - søndag den 5. oktober, afholdes selve konkurrencen på Hvidovre Musikskole. Søndag den 12. oktober, i weekenden efter, er der Priskoncert i Koncertsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium kl. 16.

I den første weekend, hvor selve konkurrencen finder sted, skal der spilles foran dommerpanelet. Spilletiden pr deltager må max. vare 5 minutter i alt. OBS! Man må gerne spille flere værker, så længe den spillede musik ikke varer længere end max. 5 minutter. 

Deltagere er selv ansvarlige for honorering og tilstedeværelse af akkompagnatører.

Kontakt projektleder Christina van Soest for yderligere information på talent@jgade.dk eller se mere info på www.jacobgadeslegat.dk